Vores Politik

Børn og unge er en ressource og vores fælles fremtid.

  • Vi vil bevare skoletilbud i lokalsamfundene.
  • Unge skal integreres i arbejdet med fremtidens velfærd, ved. f.eks. ansættelse af unge i daginstitutioner og ældrecentre.
  • Vi vil prioritere flere lektiecafeer, bedre aftenliv og flere mødesteder til de unge.
  • Vi vil arbejde for tilbud om skolemad.
  • Unge skal have mulighed for at udvikle sig som aktive, ansvarlige og respektfulde medborgere gennem undervisning og fællesskab.
  • Større frihed og tillid til medarbejderne omkring vores børn.

Blandet byudvikling og byggeri, der dækker alle behov.

  • Respekt for lokal identitet, flere inddragende og bæredygtige lokalplaner.
  • Sammenhængende stisystem mellem vores byer.
  • 20 minutters drift på Gribskovbanen og flere busser internt i kommunen
  • Differentieret byudvikling af lokalsamfundene

Idræt og fritid er et fællesskab.

  • Vi skal anlægge faciliteter til både uorganiseret og organiseret idræt.
  • Det skal være lettere at være frivillig – med færre administrative byrder.
  • Vi vil lave kort over stier, turforslag, faciliteter og seværdigheder i alle lokalområder.
  • Der skal være bedre information om de mange tilbud der allerede er, frem for at genopfinde hjulet.
  • Der skal være bedre adgang til naturen via cykel- og ridestier, shelters og rekreative faciliteter.
  • Kontinuerligt samarbejde og større sammensmeltning mellem idrætsråd og det politiske.

Erhverv i Gribskov

  • Vi vil fokusere på at fastholde og tiltrække flere lokale arbejdspladser.
  • Øget samarbejde med lokale håndværkere og erhvervsliv.
  • Vi vil afholde lokale erhvervsmesser.
  • Vi vil prioritere korte svarfrister på ansøgninger fra erhvervslivet.
  • Der skal oprettes flere kommunale lærepladser.
  • Vi vil styrke samarbejdet og dialogen mellem kommunen, erhvervslivet og den nye erhvervsforening.
  • Understøttelse af hjemmearbejdspladser.
  • Der skal være fokus på en lokal indkøbspolitik

Et Gribskov med plads til de erfarne

  • Vi skal sikre at raske og erfarne borgere bliver på arbejdsmarkedet som bidragsydere.
  • Pårørende og frivillige skal inddrages mere mht. aktivering, ansvar og dialog.
  • Vi skal have et bedre samspil mellem unge og erfarne – indføre socialpraktik i folkeskolen.
  • Vi skal have fokus på videreuddannelse og fastholdelse af ansatte i ældreplejen.

Grøn omstilling er ikke en omkostning, men en investering i fremtidens livskvalitet.

  • I alle politiske beslutningssager, skal der være et fast punkt der afdækker klimabelastning.
  • Bæredygtighed og klima skal indtænkes i alle anlæg, byggerier m.m.
  • Grønne tage, elbiler, vedvarende energi og bæredygtige indkøb skal prioriteres i kommunens anlæg.
  • Oprensning af Arresø er en prioritet.
  • Ved kommunale indkøb skal lokal og grøn produktion prioriteres.